Klubhuset er en oase kun for klubbens medlemmer.
Stedet hvor der er plads til sociale aktiviteter og samvær.
Vi har allesammen et ansvar for at skabe et godt samvær i klubben og værdsætte dets værdier, samt tager hensyn til hinandens forskellighed.
Vær opmærksom på følgende:
- Ophold i klubhuset er kun af kortere varighed med undtagelse af arrangementer.
- Undgå støjende adfærd, der kan genere andre. Hold mobilen på lydløs og forlad klubhuset, hvis du har behov for at tale.
- Når man færdes i klubhuset, i omklædning samt i øvrige områder er man enten iført badekåbe eller et stort håndklæde.
- Køkkenfaciliteterne er beregnet til at brygge en varm drik og lune eventuelt medbragt mad. Der er ikke kapacitet til at lave mad ”fra bunden”. Husk at der findes en manual til kaffemaskinen, hvis du er i tvivl om hvordan den virker.
- Ryd op efter dig, ryk stolene på plads, sæt kopper og glas i opvaskermaskinen, tøm brugte kaffefiltre fra kaffemaskinen og tøm skraldeposen, hvis den er fyldt - så er det også en god oplevelse for den, der kommer efter dig.
- Tomme flasker og dåser må ikke efterlades i klubhuset. Læg større mængder affald direkte i affaldsspandene uden for klubhuset.
- Husk at slukke TÆNDTE stearinlys, samt kaffemaskinen. Sørg for at vinduerne er lukkede også på toilettet, samt døren til omklædningsrummet, når du går som den sidste.
- Check at nøglen til saunaen ligger på sin plads, samt at saunadøren selvfølgelig er låst.
- Ved frostvejr at slangen er taget ind og ligger i den blå spand.
- Husk at låse døren til klubhuset som sidste mand, samt at skrive i logbogen, at du har lukket og slukket kl...
Bestyrelsen